Align-Pilates Reformer Instruktøruddannelse
Kunne du tænke dig at blive Pilates-instruktør – eller måske undervise hos BodyReformer?
Tilmeldingen er allerede godt i gang til vores næste Pilates Reformer Instruktøruddannelse, men der er stadig mulighed for at sikre sig en plads.
Uddannelsen hos BodyReformer består af i alt 60 intensive og inspirerende timer. Vi har fokus på at finde balancen mellem klassisk Reformer Pilates og den mere fitnessorienterede Reformer-træning – alt sammen kombineret i lange, flydende flows, hvor øvelserne naturligt glider over i hinanden og skaber en følelse af en dans omkring reformeren.
Hele uddannelsen er centreret omkring dig. Fra dag ét står du ved reformeren og lærer at guide og cue bevægelser – altid med sikkerhed som højeste prioritet.
Når du er færdiguddannet, vil du uden tvivl være klar – og have lyst – til at undervise dine egne energifyldte Reformer-hold.
Align-Pilates Reformer Instruktøruddannelse
Align-Pilates Reformer Instruktøruddannelse
Kunne du tænke dig at blive Pilates-instruktør – eller måske undervise hos BodyReformer?
Tilmeldingen er allerede godt i gang til vores næste Pilates Reformer Instruktøruddannelse, men der er stadig mulighed for at sikre sig en plads.
Uddannelsen hos BodyReformer består af i alt 60 intensive og inspirerende timer. Vi har fokus på at finde balancen mellem klassisk Reformer Pilates og den mere fitnessorienterede Reformer-træning – alt sammen kombineret i lange, flydende flows, hvor øvelserne naturligt glider over i hinanden og skaber en følelse af en dans omkring reformeren.
Hele uddannelsen er centreret omkring dig. Fra dag ét står du ved reformeren og lærer at guide og cue bevægelser – altid med sikkerhed som højeste prioritet.
Når du er færdiguddannet, vil du uden tvivl være klar – og have lyst – til at undervise dine egne energifyldte Reformer-hold.

Du vil blive undervist af Grith Schumann og Rebecca Holm Breinholdt

De kommer med mange års erfaring inden for Pilates, fitness, yoga og showmanship – og det kan mærkes! Du lærer ikke kun teknik og cueing – du lærer også at eje rummet, skabe energi og levere en oplevelse, når du underviser.

Vi er passionerede, nærværende og dybt engagerede i at give dig den bedst mulige start – og vi er ikke bange for kærligt at udfordre dig, så du tør træde frem som den instruktør, du drømmer om at være. Kort sagt: Du bliver løftet – ikke kun fagligt, men også personligt.
Under uddannelsen vil du komme igennem
- Du bliver introduceret til Joseph Pilates’ forskellige stilarter med masterclasses i Pilates Matwork og den klassiske Pilates Reformer-serie.
- Med kendskab til Pilates’ brede vifte af stilarter opnår du en forståelse for Pilates-teknik vs. Fitness Pilates, samtidig med at du lærer at undervise store Reformer-hold.
- Vi bruger tid på “De seks grundprincipper i Pilates”.
- Opbygningen af gode Pilates Reformer-hold.
- Grundig gennemgang af ALLE manuelle øvelser samt overgangsøvelser.
- Planlægning og forberedelse af dine hold, gennemførelse og tilpasning af gruppetimer på Reformer til forskellige målgrupper.
- Forståelse for sekvensering (gode venner) og sammensætning af øvelser i Reformer FLOWS.
- Du lærer at anvende forskelligt Pilates-udstyr.
- Hos os er sikkerhed altid højeste prioritet, og du lærer vigtigheden af at guide dine deltagere sikkert gennem hver øvelse.
- At kunne spotte “rigtigt vs. forkert” samt korrigere deltagere med positiv feedback.
- Du modtager undervisning i træning før og efter graviditet samt de mest almindelige skader.
- Hvordan Reformeren tilpasses deltagere med udfordringer, fx knæ- eller nakkeproblemer, og hvilke gode alternativer der findes.
- Hvordan du kan bruge din stemme i undervisningen – samt anvendelse af musik.
Grith og Rebecca hjælper og guider dig igennem 60 fantastiske timer!
- Du vil blive undervist af Grith Schumann og Rebecca Holm Breinholdt
- Du vil blive trænet på det nyeste udstyr fra Align-Pilates – et af de førende brands på markedet.
- Du lærer at anvende forskelligt Pilates-udstyr.
- Du får ubegrænset medlemskab til alle BodyReformers-hold under hele uddannelsen.
- Du får mulighed for at øve på Reformeren i centret på udvalgte tidspunkter.
- Uddannelsen er i alt 60 timer og koster 12.000 DKK. Spar moms ved tilmelding inden 1. januar.
- Brug BodyReformers online betalingssystem, og du vil automatisk blive tilmeldt uddannelsen.
- Læs mere om betaling og betalingsbetingelser nedenfor.
- 100 % af uddannelsen foregår med fysisk fremmøde i vores Reformer-sal i Bagsværd.
- Ved afslutningen af forløbet skal du til eksamen, hvor du samtidig modtager dit diplom for gennemført uddannelse.
Uddannelsen henvender sig til
Du SKAL uden tvivl være vild med Pilates Reformeren 😉
Du bør kende Reformeren godt og være villig til at tage et par timer med dine instruktører, inden uddannelsen starter.
Det er vigtigt, at du møder velforberedt HVER ENESTE GANG!
Time and place
Uddannelsesforløbet består af 60 timers undervisning hands-on med fysisk fremmøde med hold start d. 11 April 2026.
Samtidig starter der en uddannelse Efterår 2026 – skriv til os for mere information info@bodyreformer.dk
Du skal regne med en del hjemmearbejde mellem modulerne. Disse består af afvikling af øve-klasser, egen-træning samt deltagelse på hold.
Du vil få adgang til de smukke faciliteter i BodyReformer med udstyr fra Align-Pilates, på udvalgte tidspunkter, til din praktiske træning og du får Ubegrænset træning på BodyReformers skønne reformerklasser, mens uddannelsen står på.
Du får BodyReformers Reformer manual. Netop designet til forståelsen af teknik, cueing, safty & sekvensering.
Pris og moduler
Uddannelsen koster 12.000 DKK, og du kan kun sikre din plads på uddannelsen ved betaling. Uddannelsen afsluttes med en eksamen – og husk, BodyReformer er altid på udkig efter dygtige instruktører.
ALT DETTE MED SMÅT!
2.500 DKK af uddannelsens pris betragtes som et depositum. Hvis du afmelder din plads mere end 30 dage før uddannelsens start, refunderes uddannelsens pris minus depositum.
Hvis pladsen afmeldes senere end 30 dage før uddannelsens start, refunderes uddannelsens pris ikke – medmindre BodyReformer formår at videresælge pladsen til en anden deltager. I så fald refunderes uddannelsens pris minus depositum.
Hvis du udgår efter programmets start, refunderes beløbet ikke, uanset årsag og tidspunkt.
Modul 1 afvikles d. 11-12 april 2026. kl. 11-16
Modul 2 afvikles d. 25-26 april 2026 kl. 11-16
Modul 3 afvikles d. 9-10 maj 2026 kl. 11-16
Modul 4 afvikles d. 30-31 maj 2026 kl. 11-16
Modul 5 afvikles d. 6-7 juni 2026 kl. 11-16
Modul 6 afvikles d. 13-14 juni 2026 kl. 11-16
Eksamen afvikles d. 19 juni 2026 kl. 8-14
Sted: BodyReformer Bagsværd.
Dine undervisere
Rebecca Holm Breinholdt
Jeg har en baggrund som IT-ingeniør, men for 9 år siden valgte jeg at gå en helt anden vej, hvor balancen mellem krop og sind er i fokus.
Jeg har gennemført mere end 1.000 timers uddannelse inden for Pilates, Reformer, Yoga og Pranayama/åndedræt og har mange tusinde timers undervisningserfaring.
Med både en bred og dyb baggrund i bevægelse, kroppens biomekanik og alignment samt solid erfaring med kommunikation har jeg opbygget en undervisningsstil, der favner både den erfarne udøver og begynderen.
“Jeg arbejder meget med de klassiske Pilates-principper, men er ikke dogmatisk i min tilgang. Med en baggrund i naturvidenskab er jeg sober, men samtidig legende og nysgerrig.”
Uddannelse og erfaring
200-timers Hatha Yoga Teacher Training fra Yogaliving (godkendt af Yoga Alliance)
500-timers uddannelse i Hatha, Yin og terapeutisk yoga fra Transformational Hatha Yoga (godkendt af Yoga Alliance)
100 timer YINMIND (kombination af Yin Yoga og mindfulness) fra Yoga Vesterbro
Immersionskursus: “Yoga and Breathing” med Simon Krohn
Immersionskursus: “Yoga and the Body” med Simon Krohn
50-timers Reformer-uddannelse fra Reeform (Jens Dyrvig)
60 timers Reformer-uddannelse fra Bodyreformer (Grith Schuman og Pernille Bertelsen)
Mere end 2.000 undervisningstimer i Hatha Yoga og Yin Yoga
Mere end 2.000 undervisningstimer i Reformer (både Pilates og Fitness)
Mød Grith – kvinden med glimmer i blodet og en Reformer under armen!
Grith Schumann er grundlæggeren af BodyReformer og Align-Pilates/MyReformer i både Danmark og Sverige – og hun har ikke bare stået bag brandet… hun har også stået på scenen foran tusindvis af mennesker verden over.
Grith har haft en lang og sprudlende karriere som professionel danser og entertainer, fra de bonede gulve på Cirkusrevyen til de blinkende scener i USA – hvor hun bl.a. har optrådt med Ricki Lake, Cher, Lionel Richie og… ja, Backstreet Boys! (Backstreets back, alright!)
Hun ved, hvordan man leverer et show, og det mærkes i alt, hvad hun laver – både på gulvet og i Reformeren. Med erfaring fra Melodi Grand Prix til verdensomspændende turnéer som en del af trioen Los Umbrellos, ved hun, hvordan man fanger et publikum – og det er lige præcis den energi, hun tager med sig ind i undervisningen.
I 00’erne blev hun introduceret til yoga og Pilates i New York, og hobbyen blev hurtigt til passion – og siden til karriere. I 2019 stiftede hun BodyReformer, og resten er, som man siger, svedig og smuk historie.